Allertiders juletræ mere en blot et træ
Når du køber et Alletiders Juletræ støtter du Mind movers sociale arbejde, derudover doneres der for hvert solgt træ 15 kr. til 3 velgørende organisationer
Hvad er alletiders juletræ?
Alletiders Juletræ, er et socialøkonomisk koncept udviklet af Mind Mover. Her ansættes unge, der står udenfor beskæftigelse, til at sælge økologiske juletræer. Denne ansættelse har til formål, at opkvalificere de unge, give dem selvtillid og en positiv oplevelse fra arbejdsmarkedet, de kan tage med sig videre i livet. De unge får salgstræning, coaching, kendskab til markedsføring, et ansættelsesforløb de kan skrive på deres CV, samt i sidste ende udarbejdet en uddannelses- og/eller beskæftigelsesplan. Overordnet set, har ansættelsen til formål, at hjælpe unge med forskelligt ståsted i livet, til at finde deres rette plads på arbejdsmarkedet og/eller i uddannelsessystemet Salget foregår både telefonisk til virksomheder, fysisk på en af vores tre juletræsstande i København, Ballerup og Ringsted, samt online her via vores hjemmeside.





Hvem er vi?
Mind Mover er en innovativ socialøkonomiske organisation. Vi udvikler aktiviteter, der har til formål at fremme sunde ungdomskulturer ved at øge unges evne til refleksion samt handlekompetencer. Mind Mover har et særligt fokus på at støtte og imødekomme børn og unge med forskellige udfordringer, samt unge på kanten af samfundet. Vi tilbyder forskellige workshops, foredrag og coachingforløb, der alle har den unge i fokus. Vi gør meget ud af at møde den unge i øjenhøjde, da vi tror på, at det er med respekten og forståelsen for hinanden, at man udvikler sig. Vi ønsker at hjælpe de unge med at reflektere over egne historier og oplevelser på en måde, der skaber grobund for positiv forandring. Vi vil gerne finde de små succeshistorier og lade dem være omdrejningspunktet for den unges personlige fortælling og livshistorie.
derfor er vi bedre!
1. Det grønne valg
Alletiders Juletræ er et økologisk Fair Trade juletræ der sikrer bæredygtig produktion i alle led. Lige fra det tidlige økologiske frø med de gode arbejdsforhold i Georgien, til juletræets miljøvenlige opvækst i Nordjylland. Vi brænder for at være med til at skabe en mere bæredygtig jul som både er til gavn for miljø og mennesker.
Forskellen er til at føle på – fravalg af sprøjtemidler og pesticider – og tilvalg af sundere og naturligt træ, som er klar til børnefingre, pynt og gaver.


2. Det velgørende valg
Ved køb af et Alletiders Juletræ er du med til at støtte de tre udvalgte Ngo´er – Verdensskove, Hospitalsklovne og Mødrehjælpen.
Et lille bidrag, kan samlet set blive til et stort bidrag og derved en bedre jul for os alle.

3. Det socialt løftende valg
Hos Alletiders Juletræ støtter du op om Mind Movers arbejde. Sammen med offentlige og private samarbejdspartnere udvikler vi aktiviteter, der har til formål at fremme sunde ungdomskulturer ved at øge unges refleksionsevner og handlekompetencer. Mind Mover har særligt fokus på at støtte unge på kanten af samfundet.


Besøg en af vores tre stande!
Ringsted Torv
Ved Ringsted torv står vi klar til at tage imod dig der er på jagt efter et smukt økologisk juletræ. Her inviterer vi til masser af julehygge med god musik, snobrød over bål, og ansatte som altid er frisk på en god snak. Derudover, vil der ligeledes i alle weekender samt på udvalgte hverdage, være andre stadeholdere, der sælger ud af deres specialiteter på torvet.
Grantoftegård i Ballerup
I Ballerup åbner vi op for vores juletræs salg i de smukke omgivelser ved det økologiske landbrug, Grantoftegård. Her står vi, sammen med resten af de gode folk fra Grantoftegård, klar til at tage imod dig og familien til en masse hyggelige aktiviteter der oser af december. Bl.a. har I her, mulighed for at besøge gårdens dyr, lave snobrød over bål, tage en dejlig tur i hestevogn, besøge Kokken og Kunstnerens gårdbutik som byder på lækre økologiske specialiteter og flotte kunstværker. Derudover har vi pyntet stalden op til jul, hvor vi byder indenfor i et kreativt hjørne, hvor I kan lave jeres egen juledekoration og juleguirlande samt lune jer på æbleskiver og forskellige varme drikke.
Søndag den 20/12 gæster julemanden desuden Grantoftegård, til stor fornøjelse for familiens mindste.
Trianglen, Østerbro (Metro St.)
Ved Trianglen st. står vi klar til at hjælpe jer med at finde det helt perfekte træ. Her har vi træer i alle størrelser, lige fra små træer på under en meter, som passer ind hos selv de mindste københavnerlejligheder, til store træer på over tre meter, der utvivlsomt kan skabe dejlig julestemning i jeres gård eller hos jer med særligt højt til loftet. Udover flotte økologiske træer, tilbyder vi hos Trianglen ligeledes masser af julestemning i form af dejlig julemusik og julebelysning. Vi inviterer ligeledes, hver weekend til, at I kan tage jeres børn under armen og komme forbi og lave jeres egne juledekorationer og juleguirlande, eller lave snobrød over bål.
Derudover får vi fint besøg af selveste julemanden, lørdag d. 19/12 kl. 12:00-13:00. Her vil han dele (corona-venlige) juleposer ud til jeres børn